Posted by admin on 24th februar and posted in Ikke kategoriseret


Kommunernes Skolebiblioteksforening har netop sendt sine nyeste publikationer ”Skolebiblioteket og Styrelsesvedtægten” og ”Skolebiblioteket og Kvalitetsrapporten” til alle skolebibliotekskonsulenter/skolebiblioteksansvarlige samt alle medlemmer af det stående politiske udvalg vedrørende skoler i medlemskommuner. I publikationerne nævnes, at man på vores hjemmeside kan se eksempler på skolebiblioteket i henholdsvis kvalitetsrapport og bilag til styrelsesvedtægt. Det kan man på følgende link: http://www.ksbf.dk/page/styrogkval.html
Posted by admin on 24th februar and posted in Ikke kategoriseret
Så er der åbnet for nomineringen til Årets Skolebibliotek 2009/2010, som kåres på Kommunernes Skolebiblioteksforenings årsmøde den 6. og 7. maj i Odense. Årets tema er netværksdannelse, og kriterierne kan læses både i ”Børn & Bøger” nr. 1, som netop er kommet på gaden og på foreningens hjemmeside www.ksbf.dk.
Posted by admin on 9th december and posted in Ikke kategoriseret
Kommunernes Skolebiblioteksforenings Årsmøde 2010 finder sted den 6. og 7. maj i Odense. Allerede nu kan vi afsløre, at Ross Todd vil være at finde blandt årsmødets talere, samt at der vil være paneldebat om skolebibliteker med deltagere fra Folketingets Uddannelsesudvalg.
Vi uddeler naturligvis også Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris ved Edvard Pedersens Biblioteksfond og kårer “Årets Skolebibliotek 2009/2010″.
Vi glæder os til at se mange nye og kendte ansigter til et par udbytterige og hyggelige dage.
Posted by admin on 10th september and posted in Ikke kategoriseret
I disse dage (den 10. og 11. september 2009) er Kommunernes Hovedbestyrelse samlet til sit årlige seminar i Viborg. Her diskutteres den fremtidige strategi, og foreningens faglige udvalg, hovedbestyrelsen og foreningens medarbejdere skaber i fællesskab det grundlag, foreningen skal arbejde videre på i de kommende år.
I år diskutteres blandt andet de oplæg, som fagligt udvalg gav på foreningens årsmøde i maj. Det drejer sig blandt andet om skolebiblioteket som en del af den kommunale kvalitetsrapport, skolebiblioteket i styrelsesvedtægten, og skolebiblioteket som samlingspunkt for kompetencer og vejledere på den moderne skole.
Også Kommunernes Skolebiblioteksforeningsårsmøde 2009 evalueres, herunder prisen “Årets Skolebibliotek”, som man kan læse mere om her: http://www.ksbf.dk/page/Aarets_skb_2009.html

Bylderup Skole blev "Årets Skolebibliotek 2008/2009"
Posted by admin on 9th september and posted in Ikke kategoriseret
Kommunernes Skolebiblioteksforening er på twitter. Du kan følge os på twitter.com/skolebibliotek